DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Afhuggede hænder. Blod. Mor og datter.

 

Kære Peter.

Jeg har med interesse læst i din ”drømmebrevkasse” og kunne tænke mig din vurdering af en drøm jeg havde da jeg var 8-9 år:

Jeg står hjemme i vores dagligstue og kommer pludselig til at kigge ned på gulvet. Hele gulvet er fuld af blod og der ligger en afhugget hånd midt i blodet. Jeg kigger op for at se, hvem hånden tilhører. Foran mig står min mor med begge hænder hugget af ved håndleddet. Uvægerligt kigger jeg på mine egne – hænder. Det viser sig at også disse er hugget af ved håndleddene, og alle hænder ligger i alt blodet på gulvet. Måde mor og jeg står i blod til midt på foden. Huh ha.

Hvad betyder det, tror du?

Venlig hilsen

Karen.

SVAR:

(Undtagelsesvis besvarer jeg spørgsmålet om et barns drømme - ellers vælger jeg blandt de mange, mange henvendelser kun at besvare aktuelle drømme; men: )

Drømmeregel nr. 1 - om at alle optrædende i din drøm er sider af dig selv - gælder ikke 100 % når det angår nært beslægtede personer, ægtefæller, børn, mødre, fædre, onkler....

Og der er forskel på de "kulisser", som folk drømmer i. Nogle - især børn - drømmer om forholdsvis uskyldige problemer i meget dramatiske kulisser - og omvendt.

Så spørgsmålet er, om den mangel på handlekraft, som traditionelt symboliseres ved afhuggede eller lammede hænder, havde med dig eller din mor at gøre. Det kan du sikkert nemt besvare selv; jeg kender jo ikke dine familie - men dét gør du.
Måske handler drømmen om at den afmagt, du som barn "arvede" efter din mor; eller dine problemet med at handle ud i verden hænger sammen med dit forhold til din mor.
Måske måske måske.

Måske er dramatikken i drømmen symptom på, at dét her problem dengang havde - og - siden du husker drømmen, stadig har - nogle blodige omkostninger. Du skal tage det alvorligt osv.
Men måske er dramatikken blot drømmens måde at meddele sig om et problem, der var aktuelt dengang - der er mange måske'er i drømmetydningen; men jeg føler mig temmelig sikker på, at det handler om handlekraft, der er blevet skadet.

Giv mig - og DRØMMEBREVKASSENS læsere - meget gerne en tilbagemelding.

Venlig hilsen
Peter Værum