DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Op ad bakke. Bjergbestigning ?

 

Hej Peter

Jeg er en dreng på 23 år, bor i Holland pga. uddannelse. Jeg har de sidste 1-2 år, en gang imellem haft drømme hvor jeg skulle klatre op af rigtig stejle bakker, nogle gang næsten med en 90graders vinkel. Og det er virkelig ikke behageligt.
Jeg vil ikke mene jeg har højdeskræk i min hverdag.
Måden det sker på i drømmene, er meget forskelligt, det er oftest med mennesker som jeg har kendt, og omgivelserne og handlingen er altid anderledes.
Det der forbinder drømmene er at jeg finder migselv på et eller andet tidspunkt i drømmen i færd med at kravle op ad en stor stejl bakke. Og det er ikke en helt rar følelse jeg har når jeg er i færd med det.
Jeg håber du evt. kan fortolke dette, og hvis du har brug for mere info må du gerne skrive.

med venlig hilsen
Pete C- .

SVAR:

Hvad er det i dit liv, der er "op ad bakke" ??

Måske, måske, måske ligger tydningen her. På et helt personligt, "dansk" plan.
Der er opture og der er nedture. Man kan være på toppen og man kan være nede i en bølgedal.

Men man kan også svare mere alment:
Drømme om bjerge er meget udbredte - interessante, fordi de tit afspejler en spirituel udvikling; man kæmper sig med megen/nogen anstrengelse opad ?
Og på toppen af bjerget er der et ekceptionelt overblik. Langt fra dagligdagens fortabelse i små problemer, der har det med at tårne sig op, så man ned i den almindelige travlheds trafik mister orienteringen.
Bjergbestigning er meget dragende, et kulturelt udbredt symbol og man kan blive helt besat af tanken om at bestige et bjerg; det siger noget om, at klatring op i bjerge er et arketypisk symbol. Det forekommer i rigtig mange drømme. Så erfaringsmæssigt er jeg for en gangs skyld på nogenlunde sikker grund i min tydning.
Og

derfor kan man spørge, om ikke skrænter og bakker er en "dansk" udgave af den eksistensielle "globale" opgave, der så-at-sige er givet med Livet Selv. At højne kvaliteten og intensiteten i sit liv.
At finde det sted i sig selv, hvor der er overblik.
Det sted er ikke EGO'et!
- - Det er noget helt andet end klatre op ad karriere-stigen. Eller tage endnu et step op ad konflikt-trappen. (Kan du høre, at stigen og trappen er kulturelt bestemte symboler, menneskeskabte, mens bakker og bjerge handler om noget mere "naturligt", organisk - noget med Livet Selv, som det er skabt ..?

Det kan du spørge dig selv om. Og jeg vil gerne spørge dig, om du genkender dette med at have en spirituel side i din personlighed ? Om du føler, der ligger en opgave her - måske bliver det lidt op ad bakke, tit virker tanken om en spirituel udvikling skræmmende "ikke behageligt" på unge mennesker... - ?

Giv mig - og DRØMMEBREVKASSENS læsere - meget gerne en tilbagemelding, så vil jeg gerne kommentere yderligere.

Venlig hilsen
Peter Værum