Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN

DRØMMEBREVKASSEN Julen 2oo2

****

Kære Peter Værum Jeg har siddet og læst mange af drømmene og din tydning og har fået mod på at indsende to af mine. Jeg vil lige fortælle lidt om mig selv, .... 47 årig kvinde, der hele livet har kæmpet med efterveerne af en yderst traumatisk barndom .... I mange år "klarede" jeg livet - tog uddannelse, gjorde karriere og levede et aktivt og udadvendt liv .... Men indeni var der en sort knude af sorg, angst, smerte og vrede som på en måde bristede, da jeg fødte min søn som 33-årig. Jeg har efterfølgende i lange perioder gået til psykolog og psykiater, selvhjælps og udviklingsgrupper og -programmer. Jeg har været meget søgende og fundet trøst og mening i at åbne mig for den universelle kærlighed / det åndelige / det spirituelle ..... Jeg har haft meget meget vanskelig ved at acceptere min vrede ... Jeg lider af "behagesyge" - people pleaser - overspisning, som jeg igen og igen forfalder til, når livet gør knuder eller gør ondt. ... Jeg tror at mine drømme kan hjælpe mig - kender lidt til Jung og drømmeteori - man har utrolig svært ved selv at gennemskue drømmenes symbolsprog. Nå, men disse to drømme er tilbagevendende i mit liv. 1) Is og kulde. Det er vinter og meget koldt og glat med is og sne på vejene. Jeg skal et sted hen og kommer cyklende (somme tider er jeg i bil). Der er en ligesom en rutschebane vej - først meget ned ad bakke og dernæst stejlt opad. Jeg tager meget fart på ned for at få tilløb til nemmere at kunne komme op ad den glatte bakke. Pludselig opdager jeg, at jeg er i den forkerte vejbane - at jeg kører mod trafikken. Jeg overvejer om jeg kan overleve og komme frem ved bare at forsøge at zig-zagge mig igennem, men opgiver. Opdager pludselig at der er en sidevej med trapper op, hvor jeg kan gå nogenlunde ubesværet op med cyklen på ryggen. Ofte har jeg disse drømme - hvor jeg pga glat føre mister herredømmet over mit køretøj og kører galt. En anden version af is og kulde er, at isen krakelerer under mig og jeg falder i det iskolde vand (hav) under mig. Der er dog sjældent død i disse drømme - jeg klarer mig oftest igennem på en eller anden måde - eller ender bare med at køre galt eller at være nede i det iskolde hav. De sjældne gange jeg drukner, opleves det både angstbetonet men samtidig også som en fredfyldt og forunderlig glædesfyldt stille synken ned og given slip. 2) Mørkeangst. Det er nat og jeg alene i mit soveværelse. Jeg opdager med skræk, at "den sorte klat" er der igen. Den sorte klat er en usynlig mørk bølgende kraft uden en fast begyndelse eller ende som ligger truende under min seng eller i et hjørne af værelset. Den har et kraftigt tilsugende effelt - som en kraftig magnet - der gør, at den vil opsluge mig, hvis jeg kommer for tæt på. Jeg forsøger at råbe på min mand - men ikke en lyd kan komme ud af min skrækslagne hals. Jeg er meget bange og vågner ofte med en forfærdelig dommedags-fornemmelse inden i. Fanget - uden håb for undslippelse. Det var alt - håber ikke at det blev for langt. Tak for en god og inspirende hjemmeside Knus Trine.. SVAR: Uha. jeg kommer selv til at fryse lidt, når jeg læser det, du skriver om din barndom. Du har bedt mig korte det ned, og det har jeg gjort. Men ingen børn skulle have det sådan. Hvad mener jeg med "at fryse"? - Man er udsat for noget ubehageligt, og det medfører at man spænder musklerne lidt, for at følelserne ikke skal blive for stærke, man lukker af, køler ned, kropspansret er en effektiv form for kontrol... - - Et sådant reaktionsmønster kan være hensigtsmæssigt, sundt og nødvendigt, hvis der er mange følelser eller traumer, der trænger sig på. Kontrol, fortrængning, forsvar. Og hos dig er det sikkert nødvendigt. Men drømmene gør opmærksom på, at det har sin pris: Du lever i et miljø af nedkølede følelser. Du drømmer igen og igen om is og kulde. Det går op og ned for dig her i livet - passer det ikke? (billedet med bakken op og ned). Og du har det ofte sådan, at du er på glatis.- Du er med jævne mellemrum ved at miste herredømmet, ikke? - Det er jo nogle drastiske og anskuelige billeder. Men sådan er din liv, din skæbne, altså. Og du arbejder dig nok langsomt ud af problemerne, frem mod et bedre liv. - Men den drøm, du her refererer er nok kommet efter en dag, hvor du er kommet "på gale veje". Du er endt i det forkerte spor, kører op mod strømmen. Strømmen - det er din krops og din psykiske naturlige, organiske arbejde frem mod bedst mulig sundhed og balance. Du må være opmærksom, for det virker som om drømmen så-at-sige advarer dig: Du kører (ændrer dig) i den forkerte retning. Drømmen er tydet og den information, der ligger i drømmen, er indhentet, i det øjeblik du kan kombinere drømmens billede om at køre i det gale spor eller bevæge sig i den forkerte retning med noget i dit personlige liv på det pågældende tidspunkt. Det kan jeg jo ikke hjælpe dig med... Mange drømme udspiller sig i et scenarium med en havoverflade, der danner en grænse mellem det dybe vand og den kendte, mere trygge verden over overfladen. Det dybe hav plejer at være et billede på det ubevidste - og der skulle jo gerne være et sikkert fartøj eller bærbar is, dvs. et veltableret og et fast afgrænset jeg, for ikke at forsvinde ned i det ubevidstes dyb. Din drøm afslører, at du bevæger dig på tynds is - i den pågældende periode. Du kan sikkert genkende det. Pas godt på dig selv i sådanne perioder. Drøm 2) Når jeg tolker drømme, kigger jeg gerne efter "udveje". Drømmene plejer at ende med et billede eller en form for udkast til en løsning på de skildrede problemer. En vej at gå eller et forslag om, hvordan man kan få taget næste skridt. Jeg kan desværre ikke rigtig se et godt råd eller en udvej i din drøm nr. 2). Men du kender utvivlsomt situationen fra dit liv. En "no-way-out situation". Med den barndom er det ikke mærkeligt, at dit liv skal leves med en sort skygge eller en uformelig klat som evig rejseledsager. Jeg gætter på, at det er et billede på angsten. Eller depressionen. Du må være fortrolig med dette mørke område, der hele tiden truer. Sådan er dit liv. Dét har du at kæmpe med. Jeg kan ikke sige andet end at du så må kæmpe bravt og modigt. En mulig løsning var måske at råbe op; hvis du kunne få løst den blokering i halsen, så du kunne få udtrykt din smerte eller din rædsel, så kunne din mand (din faktiske ægtemand eller din indre, maskuline side) til at hjælpe dig. Meget ofte er det en hjælp i sig selv ..at se klart på sin situation. Det gælder om at være så opmærksom som muligt. Drømmene kan hjælpe os til det. Men ret meget mere trøst kan jeg ikke give dig. I første omgang. Nu kan vi se, om der kommer flere drømme... Venlig hilsen Peter Værum.

***

^{Send mig en e-mail:}