DRØMMEBREVKASSEN
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og
Når man ikke kan huske sine drømme
Maj 2007
Drømme om børnenes og faderens død
Hei.
Jeg
sliter veldig med, vet ikke helt om jeg kan kalle det drømmer, for
det er med det samme jeg lukker øynene, så kommer det forskjellige
former for bilder fremfor meg.
spessielt
så omhandler det om mine to små jenter,"drømmer" at di dør, er alle
mulige slags forskjellige situasjoner, alt fra
dinosaurer,krig,slanger,edderkopper, å ellers alle mulige ulykker. Jeg
formår ikke at redde dem. Enten så kommer jeg for sent, eller
så klarer jeg
bare redde en av dem.
Desuden drømmer
jeg om
min pappa som er fisker og skipper på en båt, han dør både på fiske
båten sin, og på båten han er skipper på, forliser.
Ofte
jeg drømmer dette, omhandler mange av mine familie medlemmer, men
mest mine barn.
kommer barna mine til å
dø?
eller
hva betyr disse drømmene?
får
ikke sove, blir helt svimmel og rar når disse bildene kommer frem. Og
åpner jeg øynene for å komme til meg selv, så dukker det som regel opp
nye bilder med en annen situasjon og måte barna/familie/venner dør
på,når jeg lukker øynene igjen.
kan du
være så snill og prøve svare meg på hva dette kan bety?
på
forhånd tusen takk.
mvh signe
SVAR:
Mennesker, der dør
forekommer tit i vores drømme, og jeg forstår godt at man bliver lidt
opskræmt af det.
Men det handler ikke
om, at der er fare for, at nogle af dine børn eller andre fra din
familie står i fare for at afgå ved døden.
Der er mange
erfaringer for, at drømme om nærtstående familiemedlemmer, der dør,
kommer når der er store ændringer på vej. Det er nogle nærtstående
sider af dig selv, der er udlevede, forældede rutiner, egenskaber og
forsvarsmekanismer f.eks. - eller barnlige sider - som du ikke har brug
for mere. I ændringsprocessen - for eksempel hvis du er ved at ændre
dit selvbillede - er der noget, der "dør". Det er en
smertelig proces, og den kan volde en del angst.
Jeg tror at der er megen angst i dig - det er som om drømmene afspejler dette.
Men tit kan man indse, at de gamle, forældede sider af éns egen personlighed må dø, hvor angstfyldt det end måtte være, for at noget nyt kan spire frem.
På samme måde må du nok tage dit forhold til din far, den gamle skipper, op til revision. Er han (med hans fordomme og formaninger og faderlige råd) stadigvæk en levende stemme inden i dig (Freud taler om overjeg'et....). Måske er det det godt nok, hvis den stemme og de rutiner og mønstre fra hans tid, ebber ud og bliver bragt til tavshed. ..?
Enhver vil naturligvis gerne være skipper på sin egen båd. Det vil sige - have kontrollen. Men på livets farefulde sejlads, hvor der tit er bølgegang og op og ned-ture, kan vi ikke altid stå fast og sikkert ved roret. Vi må være villige til at opgive styringen og indse, at der er mange dybe kræfter i vort ubevidste, som vi ikke kan kontrollere. Havet er tit grænsen mellem det bevidste jeg (båden) og det ubevidste.
Held og lykke med at finde en vågen og bevidst ny levende måde at navigere på livets store hav.
Venligst
PETER VÆRUM
