m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE


KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme



Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
Julen  2007

At finde sit centrum

 
 

Kære Peter Værum.
 
Jeg vil meget gerne om du kan finde tid til at hjælpe mig med at tyde den drøm jeg her vil beskrive for dig.
 
Kort om mig: Q 57 år, 2 voksne døtre, 2 svigersønner 2 børnebørn.
Bor alene, har en ven, rent platonisk forhold. Har arbejdet mange år som sygehjælper, og mange år som socialpædagog. Nu gennem længere tid førtidspensionist, har masser af gæld, og et lille netværk, tilbøjelighed til at isolere mig, og savner meget et indhold i min dagligdag, der kan være medvirkende til at skabe netværk, og positiv giv og modtag,
Og der har jeg været længe, uden jeg har fået gjort noget ved min uholdbare situation.
 
Jeg drømmer at jeg er inde i Århus tæt på centrum. Jeg er på fortovet. Det er i dagtimerne, der er lyst. Registerer ikke rigtig om der er mennesker omkring mig. Men så hører jeg hårde fodslag og en masse mennesker. Det er en demonstration, De har banner med og jeg følger meget opmærksom demonstration uden dog at gå med. Jeg bliver inde på fortovet, er så optaget af at holde øje at jeg er ved at snuble ned af kantstenen. Demonstrationen stopper ved rådhuspladsen, og demonstrationen er rettet mod Danske Bank. Nogle demonstranter går ind i banken og ansatte skynder sig væk.
Jeg er stadig tilskuer.
 
Næste fase i drømmen. Nu er det mørkt. (IRL er jeg bange for at færdes alene ude når det er mørkt) Stedet er det samme. Jeg står stadig på fortovet. Demonstrationen er på vej ned mod Park Allé. Den kommer oppe fra Frederiks Allé. Og jeg står på det stykke mellem Frederiks allé og det store kryds ved banegårdsplads.
 
Det er mørkt, og en noget uhyggelig stemming. Igen kommer der mange mennesker gående i demonstration. Ser dem som mørke skygger, og dog alligevel tydeligt. Jeg ved ikke hvor de skal hen og hvad demonstrationen er rettet imod.
Jeg overvejer at gå med dem. Og skal lige til at gå ud for at gå med dem i demonstrationen.
 
Men så er der et "stort hul" altså et stykke fri gade, og der i midten på det frie stykke går der en hund, der er god plads såvel foran som bag ved hunden. det er en ret lille hund, men med et sammenknuet og bidsk hoved. Da jeg ville til at gå med demonstrationen, vender den ansigtig om mod mig, og viser sine sammenbidte tænder. Det opleves i drømmen som hunden havde stor status. Der er så fri plads indtil næste del af demonstrationen kommer. Så bliver jeg bange, og tænker på at finde det nærmeste busholdeplads og komme hjem.
 
I mit private liv, er jeg klar over at der på en eller anden måde skal ske en forandring i den måde jeg bruger, eller nærmere ikke bruger, min dagligdag.
 
Jeg har ikke kunne ryste denne drøm af mig, har stadig en urolig stemning indeni. Vil blive gald hvis du vil tolke på min drøm.
 
Mvh
Anne Xx..


SVAR:

Et interessant tema, som jeg har set dukke op i mange drømme, efterhånden: At finde centrum.
Jeg kan virkelig godt forstå, du har svært ved at ryste den drøm af dig. Det er vigtig at finde sit centrum !!
Du skriver om dig selv, at du savner indhold i din dagligdag - og at din situation er uholdbar. Det er et udgangspunkt, der er værd at lægge mærke til: Følelsen af meningsløshed, eller længslen efter at blive brugt af livet, at få orden i sine personlige forhold, indtræffer for mange mennesker, der er midt i livet.   Selv om du er 57, kan man godt tale om den berømte midtvejskrise.  Jung tolker disse meningskriser som SELVETs kalden.

Den helhed, der er DIG, vil ikke nøjes med at være et "jeg", der er mere i dig, noget kalder på at blive til skæbne, du skal blive et SELV.  Det kan udtrykkes på mange måder.

Din drøm lægger op til, at vi udtrykker det sådan her:
DU SKAL FINDE DIT CENTRUM.

OG selv om du føler alt det utilfredsstillende og i din daglige bevidsthed kun har kontakt med dét, der ikke fungerer og kalder på forandring, så siger drømmen:  DU ER TÆT PÅ DIT CENTRUM.

Det er der en masse energi, en masse faktorer inde i dit sind, der DEMONSTRERER. Der er virkelig gang i det ubevidste.
Og du må fra dit liv lige nu vide, hvad det er, der symboliseres med en demonstration. Der må være sket noget, der råber op midt i den trivielle, problemfyldte dagligdags suppe.
Jeg ved ikke hvad det er; men du må vide det.

Drømmen peger - som en detalje - på, at du skal et smut inden om BANKEN, før du kan komme videre på din færd hen mod dit centrum. De er nødt til at se på dine pengesager. Husk det er ikke sikkert at du skal være gældfri eller gøre noget ved din økonomi, det tror jeg ikke drømme  kommenterer særlig tit:  Men du skal være opmærksom på din holdning til det materielle. Øget bevidsthed om, hvilken rolle penge spiller i dit liv. Måske skal du beslutte, at det materielle ikke er så vigitgt. Eller at du ikke behøbver at bekymre dig om det lige nu. Jeg ved det ikke, det er rent gætteri - men drømmen siger, at du skal gøre et ophold i den problemstilling, der er symboliseret ved BANKEN.

Og derefter kan du komme videre på din færd frem mod dit centrum.

Du skal også have kigget på hunden. Noget driftsmæssigt. Når den er så bidsk, er det måske din indre vrede. Det er et kvalificeret gæt - men jeg er slet ikke sikker.

Stillet over for de problemer, du rent faktisk har, og skal se på, er det måske vigtigt at du kende til den holdning: Kun at være tilskuer.  Det er en livsfilosofisk indstilling; nogle opøver den via meditation; man skal lære at lægge en bestemt distance til den måde, man tumler rundt i tilværelsen på. At" se det lidt fra oven". I Thomas-evangeliet udtrykker Jesus det på den måde: "Vær folk, der går forbi".

Måske kan det hjælpe dig.

DET vigtigste i drømmen er dog uden tvivl beskeden om, at du er tæt på centrum.
Det vil komme bag på dig. Sådan ser dit daglige "jeg" ikke på det; du har et helt andet selvbillede. Der er ubevidsthed omkring det, ellers ville drømmen ikke komme på den måde.
Men netop i din bekymring, i din vilje til forandring, i din følelse at, at nu skal der kigges på dit liv, er du tæt på centrum.

Men der skal råbes op om det - inden i dig. Demnonstration !

Held og lykke med din opvågnen - og at finde dit centrum. SELVET.

Skrevet i hast - jeg har travlt med juleprædikenerne - venlig hilsen
PETER VÆRUM