DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE


KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
April  2008

Våben som værn mod frygt.

 
 

Hejsa
Mit navn er Daniel, og jeg kommer fra et ret hårdt miljø, i en indvandrer ghetto i København. Jeg er bevidst om at jeg lever i konstant frygt, og kan ikke gå en lille tur uden at kigge bag min ryg hele tiden. Det er som om at jeg finder tryghed ved våben, som pistoler, eller oversavede jagtgeværer, - men jeg har ingen våben kan jeg oplyse.

Nu til drømmene, jeg har rigtig mange gentagne drømme som handler om våben, præcis oversavede jagtgevære og pistoler, enkelte gange har jeg drømt jeg har skudt nogle, men for det meste går jeg trygt i mit hjemkvarter med våbene knyttet til mig.

Jeg vil gerne vide om der er noget galt med min psyke ?

SVAR:

Noget galt med din psyke? I forhold til hvad?? Jeg kender ikke noget normalgennemsnit.  Hvad nu hvis jeg sagde, at det var der - hvad ville du så gøre ved det ??   Dit spørgsmål giver ikke mening; du er som du er - og til lykke med det.

Men nu til drømmen og til din aktuelle situation, som er præget af frygt, når du går på gaden. Så vidt jeg kan se, er frygten delvis velbegrundet af ydre forhold. I dit miljø er der nok mange faktorer (ikke mindst blæst op af  medierne) der appellerer til frygt. (Reelt er der nok ikke nogen grund til at være bange. Men billederne fistrer jo rundt i den kollektive bevidsthed).  
Dertil kommer, at du er sådan disponeret, at frygten sætter sig fast i dit sind; det er også et indre problem. (Andre, som lever i samme miljø som du, er mere tykhudede - og hos dem får det ikke lov at sætte sig som fantasier om våben).

Efter min psykologiske lommeordbog hænger frygt og angst sammen med ubevidste agressive impulser.  OG - så vidt jeg kan se - ER DET DÈT, DRØMMEN PEGER PÅ.

Geværer og andre skydevåben er som drømmesymboler  jo oplagte repræsentanter for indre vrede. Lige som bomber og granater, som man smider i hovedet på hinanden: Ild, indkapslet i et jernpanser: Et glimrende billede på fortrængt vrede, eksplosionsfare.
Hvis du ubevidst går og gemmer på en voldsom vrede, kunne man sagtens forestille sig, at det gav sig udslag i 1) fantasier om våben - 2) overdreven ængstelighed for overfald - og 3) drømme om våben.

Freud og andre kloge psykologer ville nok kalde det et neurotisk træk (der er stadig ikke noget galt med din psyke; vi er alle neurotikere, men de neurotiske træk, fobier, ideosynktrasier, tvangstanker osv. går i forskellig retning....). Og et  neurotisk træk kan man arbejde med.

Når drømmen kommer nu, er det erfaringsmæssigt fordi det er aktuelt nu at kigge på, være opmærksom på, den indre vrede. Drømmen er et symptom på, at din indre biologi har en "viden" om, at det vil være hensigtsmæssigt for helheden og sundheden i din personlighed, hvis du lærer din indre, fortrængte vrede bedre at kende.

Så jeg gætter på, at det vil være hensigtsmæssigt, at du spørger: Hvem er det, jeg er så vred på. ?????  (Jeg kender mange unge fyre, der er blevet strengt opdraget - f.eks. har fået tæsk af faderen - der går rundt og bærer på en ubændig vrede mod faderen, som bliver forskudt til vrede mod samfundet eller projiceret ud som den vrede, straffende GUD...  - om det er sådan noget i dit tilfælde, aner jeg ikke.)

Venlig hilsen
PETER VÆRUM