DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Nøgenbadning

 

Hej Peter,

Jeg er en pige på 19 år, som har besøgt din hjemmeside, symboltolk.dk, og har læst dine drømmetydninger i brevkassen. Forleden drømte jeg en drøm som jeg selv blev meget fascineret af, og gerne vil have tolket. Jeg håber du kan hjælpe…

I korte træk går drømmen ud på, at jeg nøgenbader i havet, hvor et par ukendte familier (bl.a. en mor og en datter) befinder sig på stranden. Der er vindstille, vandet er lavt, tempereret, behageligt og flyder roligt omkring mig, og jeg kan se hele horisonten, men jeg har front mod stranden, hvor jeg kommunikerer med moderen og datteren som ser nysgerrigt på mig. Enten er det ved at blive aften, eller også er det tidlig morgen – det erindrer jeg ikke… Jeg går desuden også rundt oppe på stranden mellem de enkelte familier, og jeg husker, at jeg smiler høfligt og overskudsagtigt til dem. De andre personer i drømmen er påklædte, og jeg er den eneste der ikke er, men det har jeg det i drømmen fint med.
Jeg vågner med en meget behagelig følelse, afstresset og føler mig på en måde afklaret.

Jeg håber du vil hjælpe,
venlig hilsen "Kirsten".  

SVAR:

Klæder og tøj i drømme er som regel symbol på vores facade. Det som Jung kalder PERSONA. Ydersiden. De roller, vi spiller. Den måde, vi præsenterer os på. Vores ydre selvbillede.

Dermed er også drømmesymbolet nøgenhed tolket. At være nøgen er at være ærlig, usminket. At være sig SELV, sådan som vi er inderst inde - men sådan som vi sjældent viser os for andre.

Sådan skal du være - det er aktuelt nu, men henblik på følelser, lyst, seksualitet (havet er som regel symbol på den side af livet...), at være ærlig. Vis dig som du er, specielt i relationen til "familie", specielt i relationen "mor datter".

Der er en bemærkelsesværdig mangel på konflikt i drømmen - den er meget afspændt, nydelsesfyldt - den har en lidt anden karakter end de fleste andre drømme her i DRØMMEBREVKASSEN, som afspejler ubevidste konflikter osv.
Så jeg tror, at drømmen gør dig opmærksom på, at selv om de andre har de sædvanlige masker på (de er påklædte), så vil du ikke blive mødt med fordømmelse, men med almindelig nysgerrighed og accept, hvis du forlyster dig i vandet og er ærlig omkring det (nøgen).

(Der er jo altid megen gætteri i den her form for drømmetydning, hvor vi ikke sidder ansigt til ansigt og kan stille spørgsmål og snakke frem og tilbage - så jeg er nødt til at nævne en anden mulighed. Nemlig at drømmen er kompensativ - og således viser et stort, udækket behov for at vise dig, som du er. Hvis du lever i en familie, hvor du er nødt til at spille roller, og hvor du ikke bliver set som den du er (specielt i relationen mellem mor og datter), så er drømmen måske "bare" et udtryk for alt det du savner... - og så er det måske ikke en god idé lige nu at være åben og ærlig ("nøgen") ?
- MEN jeg tror vi mere på den første tolkning.

Venlig hilsen
Peter Værum