DRØMMEBREVKASSEN - EVENTYR - KRISTENDOMMEN - FOREDRAG - PSYKOLOGILÆRERSERVICE - KONFLIKTLØSNING - OPTRÆDEN MED VISESANG - CITATSAMLINGEN - H. C. ANDERSEN


DRØMMEBREVKASSEN

Juli 2oo3

Kaster op - regnorme

****

    Hej

    Har forsøgt via drømmetydningsbøger at få tolket min drøm uden held og herfor en mail til dig.

    Har drømt at jeg kaster op. Men det jeg kaster op er store fede regnorme.......(ret ulækkert og desværre så virkelighedsnært at jeg stadig nu flere dage efter væmmes og kan stadig fornemme smagen og ...puha)

    Håber du kan hjælpe. ?

    Jeg er kvinde - 37 år - arbejder som ... og bor alene .... Tumler med lidt familie- søskende problemer pt. Ellers lykkelig med .. et godt job og godt forhold mænd.

    Med venlig hilsen
    Rie.


SVAR:

Hvis man arbejder med psykoterapi - specielt kropsterapi - kommer man tit ud for at folk kaster op - eller får brækfornemmelser. Så er vi inde på et område, der handler om grænser. Om at blive tvunget til at sluge mere end man bryder sig om. Om behovet for at få spyttet ud. Måske er det noget med omklamring ?
Måske har der været noget, der var forbudt at sige.

Det ligger jo også i sproget: "Jeg er ved at brække mig over - - ."

Hvad er det du er blevet tvunget til at sluge?
Hvad er det, du er ved at blive kvalt i ??

Det er sikkert udmærket at du får spyttet ud.

Regnorme har jeg ikke rigtig noget bud på (- godt man ikke er freudianer....). For dig repræsenterer de noget meget ulækkert. Og det er nok pointen.
Men jeg kan ikke undlade at nævne, at regnorme er meget nyttige dyr i naturens organiske kompost-omsætning - og som sådan måske værd at opfatte som et sundhedstegn når de kommer frem i lyset.
Kys regnormen (måske....).
Venlig hilsen

Peter Værum.

***


Send mig en e-mail:



*

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.


mere om drømme.


Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


  *

Oversigt over alle drømmene.

*

Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.

tilbage til hovedsiden.