OM PRÆSTEN - FOREDRAGPSYKOLOGILÆRERSERVICE  - FORTÆLLER-SIDEN - OM FRØER OG FARISÆERE - EVENTYR - KONFLIKTLØSNING - CITATSAMLINGEN - PILGRIMSVANDRINGER - KONFIRMANDMATERIALE OM SKT PETER VED HIMMERIGETS PORT

Om ritualer

 

 

hverdagens ritualer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ritualer.
  af
Peter Værum

Ritualet giver identitet, synliggør, løfter situationen, skaber fælles opmærksomhed, og højner derved fællesskabet, ja nogen gange kan ritualet medvike til at situationen og fællesskabet trancenderer.

Definition:
Man kan skelne mellem to slags ritualer. På den ene side har vi de gamle, offentlige ritualer: For eksempel: dåbsritualet i kirken, gudstjenesten i Christiansborg slotskirke ved Folketingets åbning, to minutters stilhed d. 9. april, at gå rundt om juletræet med hinanden i hænderne, eller løfte glasset og sige skål, synge "der er et yndigt land" ved en landskamp eller klippe sokkerne af brudgommen under bryllupsfesten.

Disse ritualer er karakteriseret ved, at alle kender dem i forvejen, og der eksisterer en fælles forventning om, at de vil finde sted, eller i det mindste en genkendelighed, hvis én eller flere tager initiativ til at indlede ritualet ("Lad os udbringe et leve for det unge par!").

På den anden side er der nye, planlagte eller spontant opståede, situationer, hvor der gennem en stiliseret form skabes fælles opmærksomhed om det givne; en leder tager initiativ til at skabe en stiliseret situation med genkendelige symboler ("lad os tage hinanden i hænderne, lukke øjnene og være stille et øjeblik" - "lad os tænde et lille lys for at mindes den indsats, N.N. gjorde for fællesskabet") og derved bliver en bestemt gruppe bedre sammentømret og får identitet og korpsånd.

K. E. Løgstrup:  
Ritualets funktion er at gøre det selvfølgelige synligt.

 Ritualer er ikke kun noget, vi har i kirken; men nogle af de fornemste finder vi i Folkekirkens gudstjeneste - og i de kirkelige handlinger, dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

 I  2. mosebog i Det gamle Testamente fortælles der en farverig og dramatisk historie om påsken. Der berettes om, hvordan israelitterne drog ud fra trældommen i Ægypten under dramatiske omstændigheder, efter at 10 plager havde gjort den regerende Farao mør. Dødsengelen havde hærget, men var gået forbi israelitternes huse, hvor der var smurt offerblod på dørstolperne. Opbruddet foregik i største hast.
Fortællingen indgår som led i det sæt af love og ritualer, som Moses anviser – med henblik på fremtidens ordninger og fremtidens gudsdyrkelse - efter at have været oppe på Sinais bjerg og modtaget lovens tavler af Gud. "Når I da kommer til det land, jeg, Herren, vil give jer, skal I overholde denne skik", står der. Og så gives der anvisninger på, hvordan man skal spise lam med bitre urter og usyret brød m.m.  Lige pludselig er det vanskeligt at skelne 2. mosebog fra en kogebog. Formålet med disse rituelle anvisninger er at mindes den første påske – med hastværket, da Gud Herren frelste sit folk fra trældom og dødsenglens hærgen.
Derefter står der:

  • "Dette skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid. Når I kommer til det land, Herren vil give jer, sådan som han har lovet, skal I overholde denne skik.  Og når jeres børn spørger, hvad det er for en skik, I har, skal I svare: Det er påskeoffer for Herren, fordi han i Ægypten sprang israelitternes huse over, da han slog Ægypterne ned, men skånede vores huse." (2.mos 12, 24-27).

Bag mange ritualer og alle kulthandlinger ligger der en grundlæggende fortælling. Hvorfor gør vi sådan som vi gør?  Hvad er det dog, vi er i gang med at gøre??

Da fortællingen om udvandringen fra Ægypten blev skrevet ned, er man i de jødiske menigheder i fuld gang med at holde påske. Det er et fast ritual, og en hver jødisk familie kender spisereglerne. Og man kan være sikker på, at der til det festlige påskemåltid er et velopdragent drengebarn, der spørger: "Hvorfor har vi denne skik?" Det er han omhyggeligt blevet instrueret i – og det giver familiefaderen anledning til at fortælle historien om Guds frelse, og om hastværket, dengang da dødsenglen truede hans folk.

På samme måde ved bryllupsfesten. Da lyder spørgsmålet: "Hvorfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru?". Og svaret gives ved at fortælle om Adam og Eva. Sådan har Gud skaberen villet det. Han har skabt mennesket som mand og kvinde, livet som et Paradis, og  kærligheden mellem kønnene som en gave til menneskene. "Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru og de to skal blive ét kød". Efter den fortælling er der rig lejlighed til at feste og fejre kærligheden.



Gudstjenesten som kult. Om nadveren som ritual.

 

.

 

 

 

Kursus:
Ritualer på arbejdspladsen.

 

 

RUNDTUREN:
KLIK DIG FREM

Næste

 


Definition
af begrebet
ritual

 


Kursus:
Ritualer på arbejdspladsen.

Andre kurser,
arrangeret af
RYGRUPPEN.


RITUALETS
FUNKTION:
*
Ritualet - et fokus for opmærksomheden

*
Ritualet skaber identitet og samhørighed
*
Ritualer er uundværlige i team-building
*
Bevidstgørelse og focus
*
Ritualer  gør det usagte synligt
*
Ritualer giver form, bekræfter, løfter, styrker og transformerer fællesskabet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Fra artikel til Gl. Valgmenighed 08:

 Jeg husker den gang, Kim Vilford scorede i EM i 1992. ...
Jeg boede i det lille sorte hus, der lå øverst på skrænten, højt over landsbyen.
I begejstring over sejren over Tyskland – efter omkamp og straffespark­konkurrence – fandt en raket frem, der havde været til overs fra nytårsaften, og futtede den af. Ét eller andet måtte man jo gøre. Glæden skal have et udtryk, og jeg kunne ikke blive ved med at knappe øl op. Den grønne flaske er et udmærket symbol, men det kan også blive for bøvset bare at tømme den ene efter den anden. Især når man skal skrive.

Men glæden skal have et synligt udtryk. Det er derfor vi har ritualerne. 
Glæden skal finde et udtryk. Hvis det ikke var sådan, var der nok ikke ret mange barnedåbsfester i Danmark. – En raket op mod himlen, det var dog til at forstå, tænkte jeg.

Desværre viste det sig at det var lidt af en fuser. Raketten landede på skrænten neden for huset, og i de varme sommerdage var det ikke så smart. Heldigvis var der en haveslange inden for række­vidde, ellers var hele området nok futtet af......

KURSUS /KURSUSINDSLAG
v. Peter Værum og RYGRUPPEN:  
RITUALER, PÅ ARBEJDSPLADSEN   - identitet, synliggørelse og klimaforbedring
hverdagens ritualer

 

"Skulle vi ikke lige tage en kop kaffe ?" – "Jeg giver øl i dag !" "Skal vi starte med en sang." – "Lad os sige velkommen til den nye med­arbejder" – "Alle, der er imod forslaget stiller sig ved den ene væg med armene over kors" – "Med den konflikt må vi hellere gå ned i nærværs­rummet" – "Så er der kollekiv vejrtrækning".
Bevidsthed om ritualets natur kan gavne klimaet på arbejdspladsen.
På kurset er der lejlighed til at arbejde kreativt sammen om at gennem­­lyse arbejdsgange og skabe nye ritualer, der tolker, løfter, tranformerer situationen, løser konflikter og synliggør holdninger, så demokratiske beslutninger kan tages.

Kursus I : 6 timer. Institutionens kursuslokale. For medarbejdere på alle niveauer Ingen forudsætninger. Arbejdspapirer udleveres.  

Kursus II : 2 døgn Som led i team-building. Gerne internat Medarbejdere nogenlunde på samme niveau Gruppeopgaver indgår. Arbejdspapirer udleveres.

 

*

*

*

*

*

*

 


Ritualet - et fokus for opmærksomheden

* OPTAGELSESRITUALER

* KONFLIKTLØSNING

* KVAJEBAJER (bodsritualer)

* SKULDERKLAP

* AFSTEMNING OG
ooBESLUTNINGSTAGNING

* OVERGANGSRITUALER

* MARKERING AF ooMÆRKEDAGE

* AFSKEDSRITUALER
* FODBOLDLANDSKAMPENS
DYNAMIK OVERFØRT TIL ARBEJDSPLADSEN

 






EN KONFIRMATIONSSANG:

Da Moses i Ægypten gelejded' folket ud,
forfulgt af hele hæren, var folket tro mod Gud,
men så ved Røde havet var vejen pluds'lig trang...
men Moses sagde:  "Rolig ! - det' kun  en overgang !"

Al overgang er svær - og fra barndom og til ung
er tit et mærk'ligt tomrum
   (.. - det står der selv hos Jung..!)
men for at lette på'et, hvis krisen blir fatal
  overalt i verden - har man et ritual:

 Australiens unge negre blev sendt i ørknen ud,
i kamp mod vilde løver. Man snitted' i deres hud;
bestod de manddomsprøven - hvis tårerne ej sprang,
man fejred' dem som voksne - så barsk en overgang !

 Men værre her i Danmark: - Det ta'r en vinter lang
med stive skolebænke og præst og salmesang,
som ung at sidde stille:   det rene barbari...
- men som med overgange:  En dag er det forbi !

 Så har man for de voksne bevist sin vilje til
at være lidt ansvarli' - og voksen, pæn, stabil
- og så' der bægerklang og almind'lig ramasjang
... det skulle gerne lette en vansk'lig  overgang.

 Så husk nu, Adam, på - at en hel del bryderi
- i skolen og derhjemme - - og osse inden i..
kan holdes ud og bær's af et tålsomt temperament
ved blot at tænke på, at de't kun en overgang.

 Når f. eks. pi'rne er svære at forstå
(- - måske undta'n en enkelt, de´r værd at samle på ..??!)
Og du er tør i halsen, skal si'e en kompliment,
er sær og hæs i stemmen... - De't kun dens overgang !!

Da Moses stred mod målet, mod Det forjættede Land
i 4o år i ørknen, med tæerne i sand,
blev skyen sendt som støtte, og ilden natten lang
- - med Gud som guide så lettes så mangen overgang !

 Og dermed er vi  fremme ved sangens  konklusion:
Nu er vi samlet her til en flot konfirmation:
Din dåbs-præst ønsker for dig: Alt muligt fremtids held !
Og alle si'r vi: SKÅL - samt et "Gud bevar os vel"

Svend Johansen-citat

Melodi:
"Den arbejdsløses sang":
Noder


arbejdspladsen ritualer dåb begravelse konfirmation vielse bryllup kærlighed naturen overgangsritual manddomsprøve
konfirmationssang overgangsritualer kursus i ritualer på arbejdet