DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


19 år. Voldelig. Slår på barn på 9 år

 
Hejsa, jeg er en dreng på 19 år. Og jeg havde i nat en slags drøm, jeg aldrig tror jeg har haft før.
 
Det var en drøm hvor jeg selv var voldelig.
Drømmen starter i et villa kvarter, og jeg skal et eller andet sted hen for at mødes med mine forældre. Men der en en lille dreng på cirka 9 år, som følger efter mig. Jeg lokker ham nærmest med, i mens jeg bliver ved med at slå ham med et form for bat. Han får nogle rifter og endelig når vi ind i bilen hvor min mor og papfar sidder. De undre sig over hvad der er sket, men jeg er bare stolt. Indtil de begynder at regne det ud, uden at sige noget om det til mig. Men jeg kan mærke at de ved det og jeg får en enorm skyldfølelse, jeg fortryder det så inderligt og tænker løs på måder jeg kan gøre det op igen.
Drengen og jeg er så alene igen, han er begyndt at stole lidt på mig igen og jeg har sagt undskyld, men jeg tror ikke 100 procent på at han faktisk godt kan lide at være i mit selvskab, det har jeg ødelagt.
Så forsvinder drømmen og jeg vågner.
 
Jeg tror nærmest drengen var tæt på en form for familie for mig.


  SVAR:

Jeg smiler lidt ad din sidste bemærkning - for i drømmetydning gælder regel nr. 1. Den 9  årige dreng er dig  !
Hvis du vil tolke drømmen, kommer du ikke uden om at se på dig sekv som 9-årig; piner du dig selv med det billede, du går rundt med om din barndom ?  Du må holde op med at "slå på" det barn, som var dig - den gang.
  
Hvis du har en papfar nu, kan man f.ex. forestille sig alt muligt omkring dine forældres skilsmisse og din adfærd, da du fik en ny papfar - jeg aner ingenting, men du er også nødt til at overveje dit forhold til dine forældre. Drømmen siger helt tydeligt: Du må forsone dig ("sige undskyld") til dit nuværende billede af dig som 9-årig.
   Så begynder "han at stole på dig" igen !

Held og lykke med forsoningsprocessen - som jo også omfatter din mor og din papfar....

    Giv mig - og DRØMMEBREVKASSENS læsere - meget gerne en tilbagemelding, så vil jeg gerne kommentere yderligere. 

Venligst
Peter Værum