DRØMMEBREVKASSEN
Drømmetydningens regel
nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og
Når man ikke kan huske sine drømme
19 år. Voldelig.
Slår på barn på 9 år
Det var en drøm hvor jeg selv var voldelig.
Drømmen starter i et villa kvarter, og jeg skal et eller andet sted hen for at mødes med mine forældre. Men der en en lille dreng på cirka 9 år, som følger efter mig. Jeg lokker ham nærmest med, i mens jeg bliver ved med at slå ham med et form for bat. Han får nogle rifter og endelig når vi ind i bilen hvor min mor og papfar sidder. De undre sig over hvad der er sket, men jeg er bare stolt. Indtil de begynder at regne det ud, uden at sige noget om det til mig. Men jeg kan mærke at de ved det og jeg får en enorm skyldfølelse, jeg fortryder det så inderligt og tænker løs på måder jeg kan gøre det op igen.
Drengen og jeg er så alene igen, han er begyndt at stole lidt på mig igen og jeg har sagt undskyld, men jeg tror ikke 100 procent på at han faktisk godt kan lide at være i mit selvskab, det har jeg ødelagt.
Så forsvinder drømmen og jeg vågner.
Jeg tror nærmest drengen var tæt på en form for familie for mig.
SVAR:
Jeg smiler lidt ad din sidste bemærkning - for i
drømmetydning gælder regel nr. 1. Den
9 årige dreng er dig !
Hvis du
vil tolke drømmen, kommer du ikke uden om at se på
dig sekv som 9-årig; piner du dig selv med det
billede, du går rundt med om din barndom ?
Du må holde op med at "slå på" det barn, som var
dig - den gang.
Hvis du har en
papfar nu, kan man f.ex. forestille sig alt muligt
omkring dine forældres skilsmisse og din adfærd,
da du fik en ny papfar - jeg aner ingenting, men
du er også nødt til at overveje dit forhold
til dine forældre. Drømmen siger helt tydeligt: Du må
forsone dig ("sige undskyld") til dit
nuværende billede af dig som 9-årig.
Så begynder "han at stole på dig"
igen !
Held
og lykke med forsoningsprocessen - som
jo også omfatter din mor og din
papfar....
Giv mig - og DRØMMEBREVKASSENS læsere - meget gerne en tilbagemelding, så vil jeg gerne kommentere yderligere.
Venligst
Peter Værum
|
|
|